Faciliteter

Bikuben Kollegiet er et moderne og privilegeret kollegium, hvad angår faciliteter. Her på stedet har vi alt fra festsal, motionsrum og tagterasse osv. En udtømmende beskrivelse af alle stedets faciliteter følger:

Fælleskøkkener og stuer er på alle etager. Hver etage har 2 fløje – A og B – hvor hver fløj har hhv. et fælleskøkken med opbevaringsskabe til hvert lejemål og et stuerum med tv og sofamøbler. Fællesarealerne er der, hvor kollegianerne mødes og hygger sig.

I kollegiets store kælder er cykel- og bil parkering samt kælderrum, hvor hvert lejemål har et individuelt og aflåst rum tilknyttet. Endvidere er der i kælderen et værksted med borremaskine, skruer, cykelpumpe m.v. Læs mere om udvalget Værkstedet.

Festsalen på 1. sal er kollegiets største rum. Der er et køkken tilknyttet samt en masse borde og stole. Således er det muligt at afholde større fester og selskaber med spisning. Lokalet kan lejes til private arrangementer ved at booke gennem hjemmesiden.

Motionsrummet på 3. sal er et godt sted at træne, når SU’en er lav. Motionsrummet er et stort lyst lokale med egen terrasse og udsigt over Amager. Udover det store udvalg af maskiner til at træne på, er der også et bordtennisbord. Læs mere om Motionsudvalget.

Grupperummet på 4. sal er et godt alternativ til biblioteket eller læsesalen for dem, som har brug for at mødes i forbindelse med gruppearbejde. OBS! Det er ikke muligt at booke eller reservere grupperummet.

Vaskerummet på 4. sal er installeret med 3 vaskemaskiner og 2 tørretumblere. Du skal bruge chippen til at benytte vaskemaskinerne, som kan benyttes til at reservere vasketider og sætte maskinerne i gang. Det er kun muligt at tilknytte én chip til computeren i vaskerummet. Prisen for at vaske trækkes i huslejen. Der er kommet nye maskiner til i 2015.

Loungen på 5. sal er det primære festlokale, med tilhørende bar. Derudover har Loungen egen terrasse, der vender blikket mod tårnene i middelalderbyen. Dette er lokalet, hvor kollegianere kan mødes og drikke kaffe, spise eller holde fest. Det er desuden i Loungen at Bikubens kollegiefester afholdes. Læs mere om Festudvalget. Loungen kan lejes til private arrangementer ved at booke den gennem hjemmesiden. Loungen er åben for alle beboere efter kl. 23:00, også selv om man har booket den til en privat fest.

Tørrerummet på 5. sal er et lokale med tørrestativer til fri afbenyttelse for alle beboere.

Tagterassen på 6. sal har en af de bedste udsigter i København. I sommerhalvåret bliver den hyppigt brugt til læsning og solbadning, men terrassen tager sig bedst ud på de lune sommeraftener, hvor grillerier er mere reglen end undtagelsen – ofte efterfulgt af hygge og fest med udsigt over byens tårne. Som et alternativ til tagterrassen finds også en terrasse på 2. sal, mens de resterende etager har tilknyttet mindre altaner.