Arkitekturen

Model and photo by Pasquale William Sforza, Riccardo Nasuti and Vincenzo Damiano Stapane, architecture students at the University Gabriele d’Annunzio of Pescara. Guided by professor Federico Biló. Permission was given by Pasquale.

Det er den århusianske tegnestue AART Architects, der har tegnet kollegiet. Byggeriet stod færdigt i 2006 og var fra begyndelsen en opsigtsvækkende bygning, især pga. den mønstrede facadebeklædning og signaturfarven orange. Men kollegiet er ikke bare et prangende monument– både den ydre såvel som indre form følger et snedigt princip, som giver stor rumlig variation og muligheder.

Kollegiets hovedform er designet på baggrund af et overordnet koncept, som er viderebearbejdet ned i skala til det funktionelle plan. Denne metode er kraftigt inspireret af tendenser fra den hollandske arkitekturscene i 90’erne, som i Danmark blev indført af tegnestuen Plot i starten af 00’erne.
Det interessante hovedtræk er den spirallignende bevægelse om en indre lysgård. To rækker af værelser danner et stort L, der roteres 90 grader for hver etage. Dermed opstår der for hver etage nye potentialer, som arkitekterne har grebet og udnyttet til forskellige faciliteter, der er inkluderet i kollegiets program.

Desuden har AART Arcitects sløjfet den klassiske kollegiekorridor og i stedet skabt et rum, hvor adgangen til værelserne er knyttet sammen med madlavning og fællesarealer. Med andre ord: Når du træder udenfor din værelsesdør, står du midt i et socialt mødested. Disse fællesarealer har samtidig visuel kontakt med hinanden gennem lysgården, hvilket knytter kollegiets sociale liv sammen på tværs af de forskellige etager.

Hovedformen er afklaret og har i sig kollegiets bærende tanke om fællesskab og ligeværdighed.AART Architects

Er du interesseret i at betragte arkitekturen indefra udbydes rundvisninger på kollegiet.

da_DKDansk